Warning: Use of undefined constant user_level - assumed 'user_level' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/bangkokguide.dk/public_html/wp-content/plugins/ultimate-google-analytics/ultimate_ga.php on line 524

Når vinterferien går til Thailand: Valuta Ferietips

Warning: Use of undefined constant user_level - assumed 'user_level' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/bangkokguide.dk/public_html/wp-content/plugins/ultimate-google-analytics/ultimate_ga.php on line 524

Når du skal på vinterferie til Thailand, er det aldrig smart at veksle penge hjemmefra. Du får simpelthen en dårligere kurs, og gebyrerne er høje. Europæisk valuta er meget efterspurgt i Thailand, og derfor får du en bedre handel ved at veksle der. Dette gælder også for de fleste andre fjerne lande.

Brug altid en valutaomregner, som du kan finde online. Så ved du hvad dine kroner er værd. Men pas lidt på hvilken du vælger. Ikke alle valutaomregnere er lige gode. Nogle er ikke opdaterede. Det er bedst at bruge den fra nationalbanken. Den er altid aktuel og henter sine kurser direkte fra ECB, den Europæiske Centralbank.

Sådan overfører du penge til udlandet

Globaliseringen drejer sig hovedsageligt om frihandel og uhindret kapitalbevægelse. Men når du som privatperson vil overføre penge til udlandet, så kan du godt komme i tvivl, hvor vidt verden virkelig er en global landsby. Det er næsten lige så bøvlet som det altid har været. Og billigt er det heller ikke.

De fleste bankkonti tilbyder i dag udlandsoverførsler. Og så længe du vil overføre penge indenfor EU er det temmelig ligetil. Det kan du bare gøre selv over netbanken.

Udenlandsk overførsel

Så vidt så godt. Men når du skal overføre penge til et land udenfor EU/EØS, så bliver det mere indviklet.  Hvis du fx vil overføre penge til Thailand, er banken ikke det bedste bud. Værre endda, hvis modtageren ikke har en bankkonto.

Bankoverførsler til udlandet kræver at du kender modtagerens IBAN (international bank account number). Det skal du slå op på en liste, fordi hvert land har sin egen IBAN kode. Den kan være mellem 10 og 30 karakterer. Så skal du finde en liste over gebyrerne. Nemmest er nok at du spørger din bankrådgiver. Og selv om du har gjort alt rigtigt, sker det tit at overførslen går i stampe. Det kan sagtens ske, at du ender med at spilde flere timer for ingenting.

Derfor vælger mange andre udbydere end banken. Hvis modtageren ikke har en bankkonto, kan du slet ikke bruge en bankoverførsel.

Sådan sender du penge udenom banken

Den mest kendte service er nok Western Union. Men det er også en af de allerdyreste. Der findes billigere alternativer, som ellers er lige så gode:

  • TransferWise – her får du med det samme at vide hvor meget overførslen koster. Priserne er gennemskuelige og gebyrerne er lave. Du kan overføre penge til hele verden. Du kan betale enten med betalingskort eller med bankoverførsel. TranferWise tilbyder også betalingskort
  • Azimo – her kan du overføre fra danske kroner til 194 andre valuta. Gebyrerne er lave og pengene sendes hurtigt. Du kan benytte dit betalingskort eller en bankoverførsel
  • CurrencyFair – Det er en lidt anderledes overførsel service. CurrencyFair er et P2P netværk. Det fungerer kun med 15 af verdens valuta. Men du kan selv matche gebyret med modtageren. Billigst er det når andre sender penge den modsatte vej end dig. Du kan kun bruge bankoverførsel til betaling

PayPal er også en mulighed, hvis modtageren også har en Paypal konto. Men deres vekselgebyrer kan være lidt heftige. De bruger nemlig deres egen valutaomregner, og gæt hvem der får mest ud af det?