Overvej ægtepagt til dit thailandske ægteskab

At blive gift med en thailandsk kæreste er i løbet af de seneste par årtier blevet helt normalt i Danmark. At tage ens thailandske kæreste med tilbage til Danmark og gøre hende til ens ægtefælle. Man kan dog med fordel sikre sig juridisk i det tilfælde, at ægteskabet ikke varer, til døden de to parter skiller – og det kan gøres ret nemt med en ægtepagt.

En ægtepagt er et juridisk dokument, der bestemmer ens aktivers status og deres fordeling i tilfælde af skilsmisse. Med et testamente er det muligt at bestemme, hvad der sker med ens aktiver efter ens død, mens ægtepagten ofte agerer “værn” mod skilsmisse (om end en ægtepagt også sagtens kan have andre formål).

Fuldstændigt særeje den normale variant

Hvad mange danskere vælger, når de medbringer en kæreste fra Thailand og gifter sig med denne, er en ægtepagt med fuldstændigt særeje, eventuelt som skilsmissesæreje. At man gør ens aktiver (ens formue) til særeje betyder, at de ikke deles i tilfælde af skilsmisse eller død, hvor kun ens fællesejeaktiver deles.

Eksempel: Jan gifter sig med Pattaya. Jan ejer 1 million kroner og Pattaya intet. Uden en ægtepagt skal Pattaya have en halv million i tilfælde af skilsmisse, men med en ægtepagt kan Jan begrænse dette til et rundt nul.

At lave en ægtepagt med fuldstændigt særeje er et værn mod at ens thailandske kæreste blot tager med til Danmark, bliver her en årrække og derefter lader sig skille for pengene. Man kan ikke altid opretholde et ægteskab, men at lade det slippe på grund af penge er en skam.

Man kan også vælge særeje til ens ægteskab med en thailænder i en anden form en fuldstændigt særeje. Et par varianter er blandt andre:

• Tdsbegrænset særeje – Hav fx særeje de første 10 år, hvorefter det er fælleseje.
• Skilsmissesærje – I tilfælde af skilsmisse er alle aktiver særeje, mens de i tilfælde af død er fælleseje. En meget populær variant.
• Aftrapningssæreje – Start med 100 % særeje og aftrap det gradvist hen over årene med fx 5 % om året. Kan kombineres med det tidsbegrænsede særeje nævnt øverst.

Fremgangsmetoden – Sådan gør du

Ønsker du at oprette en ægtepagt, har du grundlæggende to muligheder:

Du kan enten vælge at købe en skabelon og lave din ægtepagt selv. Med mindre du eller en ven har juridisk erfaring indenfor familieret, anbefales dette ikke, da det er meget nemt at skabe juridiske huller, der kan blive rigtigt dyre, hvis uheldet er ude og skilsmissen står for døren.

Du kan også vælge at få hjælp af en specialiseret advokat til at oprette ægtepagten. Dette er som udgangspunkt den bedste løsning, da en specialiseret advokat vil have erfaring i og være uddannet i at oprette gyldige ægtepagter.

Det koster typisk mellem 3.000kr og 5.000kr at få hjælp til at oprette en ægtepagt hos en advokat. Til denne pris skal ydermere lægges et gebyr på 1.400kr for at få ægtepagten tinglyst hos Tinglysningen, et statsorgan, hvilket er påkrævet for ægtepagtens juridiske effekt. Tinglyses ægtepagten ikke, er den ikke gyldig.

Samlet set koster det altså et par tusinde kroner at skabe en ægtepagt, men i det tilfælde, man selv ejer visse midler, og ens thailandske kæreste / kommende ægtefælle intet, kan det vise sig en rigtigt god investering, skulle ægteskabet desværre ikke holde for evigt.

Vær opmærksom på, at ægtepagten både kan underskrives før og efter ægteskabet er indgået. Vær også opmærksom på, at ægtepagten skal anerkendes, forstås og underskrives af begge parter før end den er gyldig. Forstår din thailandske kæreste ikke dansk, skal ægtepagten oversættes til thailandsk for at kæresten forstår, hvad han eller hun præcis skriver under på. “Lokker” du en underskrift til dig, er ægtepagten ikke gældende, da ægtefællen i forholdet ikke vidste, hvad han eller hun skrev under på. Et advokatkontor vil typisk være i stand til for et ekstra beløb også at oversætte ægtepagten til thailandsk.

Hvis I ydermere bliver gift og skal bo i Thailand og ikke Danmark, skal I lave en ægtepagt under thailandsk lov. En dansk ægtepagt har ikke bindende effekt for et ægtepar bosiddende permanent i Thailand (men har det naturligvis, hvis skilsmissen annonceres under fx en 2-ugers ferie i Thailand).

Indlægget er skrevet af Halfdan Timm fra JUF.dk.