Soi Cowboy

Bangkoks berømte gogo bar gade er opkaldt efter Bangkok legenden ‘Cowboy’, en afro-amerikaner altid iført cowboy hat, der  i begyndelsen af 1970’erne åbnede den første bar her – med kolde øl og letpåkædte barpiger – der servicerede især veteraner fra Vietnam krigen. I dag lever Soi Cowboy i bedste velgående. Gadens ca. 300 meter oplyses af blinkede neon-lys og gadebilledet domineres af japanske mænd i jakkesæt, turister i shorts og sandaler og bar piger med meget lidt tøj på. Pigerne gør deres bedste for at lokke dig ind med tilråb ‘Hellooooo.. handsome man!’, når de da ikke bare bogstaveligt talt forsøger at trække kunder ind i en af de ca. 30 gogo barer der ligger her.

Som man går ned ad Soi’en finder man smukke piger i grupper på en 10-20 eller flere stående foran de fleste af barerne. De er ikke generte, og forsøger ivrigt at lokke de mandlige forbipasserende til at købe dem en drink, eller bare går ind og se showet. Indenfor finder du siddepladser der er arrangeret for at give alle udkig til danseområdet, hvor piger iført minimal beklædning, eller endnu mindre, danser mellem krompolerede stænger, til pulserende beast, mens farvet lys eller stroboskoplys bader deres smidige unge kroppe. Nogle af pigerne er meget akrobatiske. Andre gør kun lidt mere end at svaje i takt til musikken.

Mænd der leder efter erotisk underholdning og smukt, feminint selskab kan finde hvad de søger her – for en pris selvfølgelig. Stemningen er afslappet og venlig – de thailandske gogo barer har ikke meget tilfælles med skumle vestlige stripbarer – her hersker ‘sanuk’. Det er en illusion, men en meget overbevisende illusion, hvor samfundets normer udviskes, et parallel samfund til den virkelige verden, hvor drømmen om kærlighed, sex, status og penge blandes sammen og ofte ikke kan skilles ad. Her kan enhver mand finde en skønhed for natten.

Pigerne tjener penge på at sælge ‘lady drinks’ og så selvfølgelig på de aftaler de laver med kunderne. Baren de arbejder i har ingen indflydelse på hvad der foregår uden for baren.

De mest populære barer omfatter »The Dollhouse”, “Baccara” og “Shark”, men barernes popularitet skifter hurtigt eftersom nye ejere kommer til og pigerne flytter fra den ene til den anden bar. Priserne på øl ligger på omkring 100-130  baht (ca. 20 kr), billigst i de små og knapt så pæne barer, dyrere i de store og pænere barer. ‘Lady drinks’ koster 150-200 baht (25-35 kr.).

Soi Cowboy ligger lige ved Sukhumvit Road mellem Soi Asoke og Soi 23, inden for nem gåafstand fra BTS Asok og MRT Sukhumvit.