Climax After Hours – Sukhumvit Soi 11
Climax hedder natklubben under Ambassador hotel i Sukhumvit Soi 11 – gaden der også huser Q-Bar og Bed Supperclub. Klubben er en af få der har åbent efter kl 02, hvor alle natklubber officielt skal lukke i Bangkok, så stedet begynder først at vågne deromkring.
Klubben ligger i kælderen under Ambassador hotel og har en cover charge på 200 baht, som inkluderer en drink eller øl. Priserne er høje efter Bangkok standarder – 150 baht for en øl, 180 baht for en drink og flasker fra 1500-2500 baht.
Stedets house band spiller en blanding af Thai og international pop med gæsteoptrædener af andre bands. Senere på natten spiller DJ’en mest Hip Hop og R’n’B.
Som de fleste andre after hours natklubber i Bangkok er klientellet et mix af turister blandet med ‘working girls’, deres potentielle kunder og andre som ikke har lyst til at gå i seng.
Læs mere på Climax website: http://www.climaxsoi11.com/
Natklubber i Sukhumvit
Sukhumvit fra Nana BTS til Asok BTS byder på noget af det bedste natteliv i Bangkok. Især er Sukhumvit (soi) 11 rigtig god med flere kendte klubber og restauranter. Hvor mange af de andre sidegader i området mest byder på hostess barer, så har Sukhumvit 11 to populære natklubber – Bed Supperclub og Q-Bar – med et blandet publikum af turister, expats og Thaier. Længere nede af Sukhumvit finder du også megaklubben Narcissus, som har måske har set bedre dage men som stadig er populær.
Bed Supperclub
Bed Supperclub er en af Bangkoks mest eksklusive klubber og har holdt fester for et klientel af expats, velbeslåede Thaier og turister i snart 8 år. Klubben har en helt unik futuristisk indretning, som allerede ses udefra. Bed ligner en stor cylinder udefra i hvidt og indenfor er stilen ført videre. Selve natklubben består af to dele: en restaurant og en natklub med dansegulv. Restauranten serverer mad i topklasse og man kan nyde den i de hvide senge, deraf navnet. Senere på aftenen omdannes restauranten til en del af natklubben og festen begynder for alvor. I rummet ved siden af er der dansegulv og kendte internationale dj’s står ofte for musikken.
Stemningen er mere New York end Bangkok og klientellet er ca. 50-50 Thaier og udlændinge. Prisniveauet er også derefter. Det koster 600 baht (ca. 100 kroner) at komme ind på en almindelig aften, medmindre der er en udenlandsk DJ på besøg, så kan prisen stige til 1000 baht. På grund af dette, er det mest den lokale overklasse, som kommer her og parkerer fars Ferrari eller Porsche udenfor. Derudover er der tit mange turister som har fundet vej, samt den del af Bangkoks expat befolkning som har råd til at kommer der. Enten er man vild med Bed Club eller så er man ikke. Der er langt fra Kao San Roads afslappede, klip klap stemning til høje hæle og dyre biler ved Bed Club, men stemningen er god og der er et ordentlig dansgulv og bar i modsætning til mange mere thai orienterede natklubber. Læs mere på Bed Supperclubs hjemmeside.
Q-Bar
Lidt længere nede af Suk 11 og til venstre ligger Q-Bar som engang var den hotteste klub i Bangkok, Thailand ja faktisk hele Sydøst Asien. Det kan klubben ikke prale af mere og i dag er Q-Bar langt fra fortidens storhed.
Nu er det mest turister, high end hostess piger og olierige arabere, som frekventerer klubben, lige med undtagelse af de aftener hvor en international dj har fundet vej. Så finder Bangkoks jetset vej og så er der igen klasse og fest over klubben. Q-Bar er en af de klubber hvor mange turister havner, fordi taxi chaufførerne kender den.
For de fleste er der nok bedre alternativer for eksempel Bed, RCA eller en af de mange klubber på Kao San Road, men tjek DJ programmet ud på Q-Bars hjemmeside.
Dresscode på begge natklubber er smart casual, men du går ikke galt i byen med at smart smalt slips og skjorte.