Dårlig hørelse skal ikke stoppe dig og din rejse

Mand står ved parkerede tuk tukkerHvis du går rundt og drømmer om eller endda planlægger din næste drømmerejse, skal du ikke lade dårlig hørelse stå i vejen for dig.

Der er masser af mennesker, der nyder at rejse, selvom de har problemer med hørelsen – eller andre handicap, der kan være meget mere problematiske.

Det er dog ikke altid lige let at rejse, når hørelsen svigter, men her kan du få nogle gode råd til, hvad du kan gøre.

Du kan sagtens rejse, selvom du har dårlig hørelse

Det første, du bør gøre, er, at du ikke skal lade dig slå ud af dårlig hørelse. Du skal fortælle dig selv, at det stadig er en mulighed at rejse. Hvis du selv stopper med at tro på det, så kommer du aldrig afsted, og det ville være en skam.

Når du har overbevist dig selv om, at det er en god ide, kan du bruge det næste forslag, som du får herunder.

Phonak er en god løsning

Phonak er en god løsning til dig, der gerne vil have en høreapparat, der er både smart og effektivt. Et apparat som dette kan sagtens tages med på rejser, og du (eller andre) vil næsten ikke lægge mærke til, at du bruger et høreapparat.

Dette definerer et godt høreapparat

Hvis du vælger et Phonak høreapparat, kan du være sikker på, at du får et godt apparat. Men hvad definerer egentligt et høreapparat i høj kvalitet?

Her er nogle af de vigtigste ting:

  • Det skal være subtilt
  • Det skal være effektivt
  • Lyden skal være af en høj kvalitet
  • Der skal være mulighed for justering

Alle disse ting, og mange flere, får du, hvis du investerer i en Phonak høreapparat.
Så når du er udstyret med dette og din egen tiltro til dig selv, er du næsten klar til at rejse. Men hvis du endnu ikke føler dig helt klar, får du to ideer mere herunder.

Få hjælp fra din rejsepartner

Hvis du rejser sammen med et familiemedlem eller en ven, er denne person uden tvivl klar på at hjælpe dig, hvis du får besvær med hørelsen.

Det er jo det, vi har venner og familie til. Derfor skal du heller ikke være bange for at spørge om hjælp. Hvis personen er taget på rejsen sammen med dig, vil han eller hun uden tvivl også hjælpe dig, hver gang du får brug for det.

Du kan også rejse med en gruppe

Hvis du ikke har en partner, et familiemedlem eller en ven, som har mulighed for at tage med på din rejse, kan du overveje, om du bør rejse med en gruppe?

Der bliver arrangeret hundredvis af grupperejser for både unge og gamle hvert eneste år. Så skal du blot finde en passende gruppe og en god destination. Derved er du sikret, at der altid er nogle venligstemte mennesker omkring dig, hvilket kan være en stor fordel. Husk dog også dit Phonak høreapparat, så du kan tale ubesværet med alle de nye mennesker.

Hoteller – Sukhumvit

Sukhumvit

Sukhumvit er Bangkoks shopping og underholdnings distrikt med masser af gode restauranter, natklubber og indkøbscentre. Den øvre del af Sukhumvit (omkring Sukhumvit Soi 4) huser også ‘red light’ områderne Nana Plaza og Soi Cowboy, men de er ikke iøjenfaldende. Alligevel er området måske knapt så egnet for par og familier, hvor det er bedre at bo lidt længere nede af gaden, på fx. Rembrandt Hotel. Sukhumvit er populært fordi området er fuld af oplevelser og har adgang til Skytrain og MRT, så det er nemt at komme rundt til resten af byen derfra. Sukhumvit Soi 11 er en af Bangkoks mest spændende gader med mange gode restauranter og natklubber – blandt andet fashionable Bed Supperclub.

Citadines Sukhumvit 11 ★★★½☆
Citadines kombinerer friheden fra en ferielejlighed med komforten og servicen fra et hotel. Dette 3-4 stjernede “apartel” tilbyder komfort, luksuriøse værelser og glimrende faciliteter på værelserne som fx eget køkken, skrivebord, sofa sæt og gratis wifi. Der er tag terasse med pool, fitness center og en tilknyttet cafe/bar med gratis morgenmand. Der er gratis tuk-tuk til BTS. Et godt valg for dem der vil have komfort, privatliv og en god location.


Centre Point Sukhumvit ★★★★☆
Centre Point Sukhumvit er et populært første klasse hotel. Hotellet ligger midt i Bangkoks autentiske Sukhumvit kvarter, hvor du i gå afstand finder et utal af butikker. Sukhumvit har masser af shopping, natteliv og restauranter og ligger lige på Skytrain ruten, så der er kort vej til resten af byen. Centre Point kæderne er et populært valg for rejsende som vil have god plads, komfort og luksus til rimelige priser.
Grand Millenium Bangkok ★★★★★
Centralt placeret 5 stjernet luksus hotel. Grand Millenium ligger placeret lige ved Sukhumvit metro og skytrain station, herved med nem forbindelse til byens seværdigheder. å hotellet er der reception, elevatorer, barer, lounge, roomservice, konferencelokale, mødelokale, businesscenter, trådløs internetadgang i fælles områder, vaskeriservice, swimmingpool og meget mere..

Rembrandt Hotel ★★★★☆

Dette hotel med luksusfaciliteter er egnet til familier og beliggende i hjertet af Bangkok. Rembrandt Hotel & Towers har et motionscenter, en udendørs poo, et dampbad og en sauna. Gratis trådløs og kabelforbundet internetadgang på fællesområder. Hotellet huser også SAS flypersonale på overnatning.

 

Manhattan Hotel ★★★☆☆
Manhattan Hotel er centralt placeret midt i Bangkoks shopping og underholdnings centrum Sukhumvit. Hotellet har fine værelser og er et rigtigt godt mellemklasse hotel.
Manhattan Bangkok har et motionscenter og en pool. Dette hotel i Bangkok har en restaurant og en bar/lounge. Ekstra faciliteter inkluderer en flersproget medarbejderstab og parkering uden assistance. 

Hotel anmeldelse – Citadines Sukhumvit 11

Citadines Apartments Sukhumvit Soi 11

Citadines Apartments kombinerer det bedste fra ferielejligheden med det bedste fra hotellet. Dette apartel ligger placeret i en af Sukhumvit Soi 11,  med masser af natteliv og restauranter, men Citadines har også hoteller flere andre steder i byen. Bangkokguide.dk’s udsendte boede her 2 dage og nætter for nyligt og kan varmt anbefale stedet for besøgende der gerne vil bo komfortabelt og med god service, men samtidig have mere frihed og privatliv.

Citadines er som sagt en blanding af hotel og lejlighed. Værelserne, som er omkring 30-50 kvm, er indrettet smagfuldt med sofasæt, skrivebord til at arbejde på, fladskærms tv med dvd, afskærmet soveniche med dobbeltseng, stort badeværelse og så også et køkken. Det hele er nyt og moderne og føles faktisk mere som en rigtig lejlighed end som et hotel. Perfekt til at få arbejdet et par timer – hvis man skal det – eller slappe af efter at have brugt dagen udenfor. Jeg kunne i hvert fald godt lide at rummet rent faktisk var praktisk indrettet og ikke bare med en seng som på de fleste hoteller.

Angående renlighed og opdrydning er der ikke noget at udsætte. Værelserne er rene, moderne og fremstår som nye selv om de er to år gamle.

Check ind foregår i receptionen og man får et nøglekort som skal bruges for at køre op i elevatoren. Det giver en ekstra sikkerhed, for man behøver nemlig ikke aflevere kortet på vej ud – det er bare at gå ind og ud som man har lyst.

På toppen af hotellet er der en tagterasse med en udmærket pool og liggestole. Det er ikke til at komme udenom i Bangkoks tropiske varme. På samme etage er der også et mindre, men veludstyret trænings og fitness rum. I stueetagen findes hotellets tilhørende cafe/bar/restaurant som serverer gratis morgenmad til hotellets gæster. Om aftenen er baren mere eller mindre velbesøgt. Mens jeg var der, blev verdensmesterskaberne i cricket spillet og det havde tiltrukket rigtig mange feststemte indere som så finale kampen på storskærm!

Citadines er et glimrende alternativ til et almindeligt hotel og bestemt anbefalet, især hvis man vil bo i Sukhumvit området. Det er nok ikke stedet for dem der gerne vil have 5 stjernet service og 24 timers room service, men kan man klare sig uden den personlige service, så fås det ikke meget bedre.

Hoteller – Siam Square

Siam Square (Centrum)

Siam Square området er det moderne Bangkoks centrum. Ved den travle BTS station Siam ligger Bangkoks største og bedste shopping centre, MBK og Siam Paragorn. Her ligger også Siam Square som er et ungt og trendy område med masser af butikker og cafeer. Det store og prestigefyldte Chulanlongkorn University ligger også her og det gør at området er ungt og populært med studerende. Siam er et rigtig godt sted at bo på grund af de gode transport muligheder. Der er kort til shopping og restauranter og man kan tage begge BTS ruter derfra, så der er kort vej til seværdigheder og oplevelser.

Asia Hotel ★★★☆☆
Asia Hotel er et ældre, familievenligt hotel placeret i hjertet af Bangkok. Fantastisk location med udgang lige til Skytrain. Hotellet er hyggeligt med store værelser og har masser af faciliteter som restaurant, spa, pool og butikker. Hotellet har nogen år bag sig, så forvent ikke moderne luksus, men et godt hotel til prisen med fantastisk beliggenhed.

 

Novotel Siam Square ★★★★☆
Novotel hotellet på Siam Square er en del af den 4-5 stjernede kæde af Novotel hoteller i Bangkok. Hotellet har en fremragende belligenhed på Siam Square og har alle de faciliteter man kunne ønske sig af et hotel, blandt andet udendørs pool, spa og fitnesscenter. Der er desuden flere gode restauranter og en populær natklub i kælderen.

 

Diamond City Hotel★★★★☆
Udmærket budget hotel med fin placering i Siam Square området.Hoteller har blandt andet restaurant og bar/lounge. Der er gratis trådløs og kabel internet i fællesområderne. Der findes et forretningscenter, der er åbent døgnet rundt på stedet. Personalet hjælpe med at arrangere udflugter/billetter og valutaveksling. Hotellet blev totalrenoveret i 2010 så alle værelser er nye og moderne.

Hoteller – Riverside

Derfor skal du booke med Hotels.com:

Bangkokguide.dk anbefaler at booker dit hotel i Bangkok med Hotels.com. Det gør vi mest af en grund – prisen! Der er mange penge at spare hvis du booker gennem Hotels.com, ofte op til 50-70% på en overnatning. Hotels.com er en international hotel booking service, som det ganske enkelt er dumt ikke at benytte. Sammenlign gerne selv priserne på hotellernes egne sider, men hvis du gerne vil have mest luksus for pengene, så brug dem. Hotels.com er en seriøs og professionel side, som garanterer din booking.

Bangkokguide.dk anbefaler:

Riverside

The Peninsula ★★★★★

Bangkok’s fineste luksushotel med en fantastisk beliggenhed ned til Chao Praya floden. Hotellet blev i 2003 kåret til verdens bedste og udstråler en blanding af tidløs elegance og Thailandsk gæstfrihed.
Hotellet har 370 flotte værelser med udsigt over Bangkok og Chao Phraya-floden. Alle værelser har aircondition, tv, telefon, hårtørrer og internetforbindelse. Ud over det byder hotellet på restaurant, swimmingpool, fitnesscenter, sauna og skønhedssalon.

Shangri-La ★★★★★
Eksotisk de luxe hotel på bredden af Chao Praya floden, omgivet af smukke tropiske haver. Hotellet er flere gange kåre som et af verdens bedste hoteller. Mere end 500 smagfuldt indrettede og rummelige værelser med blandt andet wifi-internet, safe, hårtørrer, sattelit tv og filmkanaler. Fremragende nationalt og internationalt køkken. Stor udendørs pool og fitness center.
Millennium Hilton ★★★★★
5 stjernet luksus og ekseptionel service med fantastisk udsigt over Chao Praya floden og skyline. Perfekt til ferien for både familier og par. Gratis færge over floden. 543 værelser med alle faciliteter. Stor udendørs pool på toppen af hotellet.Fitness center, sauna og jacuzzi. Flere restauranter med Thai, Kinesisk og Internationalt køkken. Skybar og lounges.
Centre Point Silom ★★★★☆
Bedst til prisen. Centre Point Silom er et populært første klasse hotel. Hotellet ligger ved Chao Praya floden, hvor du i gå afstand finder et utal af butikker. I øvrigt ligger Bangkoks historiske kvarter, Rattanakosin, også tæt på Sukhumvit. Herfra kan du bl.a. tage en sejltur på den smukke Chao Phraya flod og fx se Grand Palace, Wat Arun eller Wat Po. Et rigtig godt hotel til prisen, som har en perfekt central placering til sightseeing, shopping og afslapning.
Royal Orchid Sheraton ★★★★★
Royal Orchid Sheraton ligger lige på bredden af Chao Praya floden lige i nærheden af River City Shopping komplekset. 5 stjernet internationalt hotel i topklasse med internationale restauranter, bar, mødelokale, udendørs pool, børnebassin, fitness og spa center, beauty salon, sauna, massage, tennisbaner og meget mere. Alle hotelværelser har bad, aircon, satellit-tv, minibar, kaffe og te koger, hårtørrer og safe.
Royal River ★★★☆☆
Hotellet ligger tæt på alle Bangkoks seværdigheder på Chao Praya flodens vestlige bred. På hotellet findes reception, room service, lobby lounge, restauranter, swimmingpool, bar ved poolen, mødelokaler, Internet service, spa samt vaskeri service. Hotelværelserne er udstyret med aircondition, telefon, tv og minibar. Rummelige værelser og god, smilende service.
Mandarin Oriental ★★★★★
Mandarin Oriental Hotellet har været jetsettets og elitens foretrukne hotel i Bangkok siden 1876. Her har konger, dronninger, rockstjerne og verdenskendte forfattere boet. I 2006 fik den gamle dame ved Chao Phraya floden et ansigtsløft. Hotellet tælles med blandt en håndfuld hoteller af verdens bedste hver gang der uddeles priser, blandt andet på grund af den prisvindende spa og pool område. Hotellet flyder over med luksus med blandt andet 8 verdenskendte restauranter, der også tilbyder kurser i Thai madlavning. Solnedgangen set fra altanen er en oplevelse man aldrig glemmer. Et ophold på Mandarin Oriental er uforglemmeligt.

Banglamphu og Kao San Road

kao san roadSe vores anbefalede hoteller nær Kao San Road – Klik Her

Banglamphu er Bangkok’s historiske centrum, det var her europæiske skibe først lagde til, og det er her skiftende thailandske kongefamilier har boet i det majestætiske og imponerede Grand Palace. I 70’erne blev området ved Chao Praya floden verdenskendt som de rygsækrejsendes foretrukne base i Thailand og Syd-Øst Asien. Det var især den berømte gade Kao San Road som trak og her finder man stadig de billigste guesthouses i hele byen. I dag kæmper de oprindelige guesthouses med luksus boutique hoteller i kampen om at tiltrække mere velbeslåede ryksækrejsende, de såkaldte ‘flashpackers’, men skal man finde et værelse til 30 kr for en nat, ja så kan man stadig det!

Kao San Road dominerer selvfølgelig området, men det er også i Banglamphu at de fleste kendte seværdigheder ligger. I gå afstand finder man kongepaladset Grand Palace, Wat Pho templet, Det Gyldne Bjerg, Amulet Markedet og selvfølgelig Chao Praya floden.

Tæt på Grand Palace ligger Thailand’s ældste universitet Thammasat (Mahalay Thammasat), som var skuepladsen for massakren på Thailandske universitets studerende i 1976. Universitet er berømt i Thailand og har tradition for at være fritænkende og liberalt i et ellers meget fastlåst og traditionelt samfund. Silpakorn kunst universitet ligger også nærmest side om side med Thammasat og de to store universiteter sætter selvfølgelig et stort præg på hele området. Omkring universiteterne og i sidegaderne til Kao San er der derfor et utal af spændende og trendy barer, musiksteder, cafeer og kunstgallerier.

På den måde bliver sammensmeltningen af nyt og gammelt, Thai og udenlandsk, et symbol på netop det der gør Thailand unik. Her møder du Buddistiske munke på morgengang, rige unge Thaier med egen importeret bil, alverdens originaler og ryksækrejsende, studerende og hvem der ellers har forvildet sig til Kao San Road den aften. Kort sagt, så skal det opleves og når også de fleste turist attraktioner ligger her, så er det oplagt at starte turen med et par dage her.

Hoteller – Kao San Road og Banglampoo

Derfor skal du booke med Hotels.com:

Bangkokguide.dk anbefaler at booker dit hotel i Bangkok med Hotels.com. Det gør vi mest af en grund – prisen! Der er mange penge at spare hvis du booker gennem Hotels.com, ofte op til 50-70% på en overnatning. Hotels.com er en international hotel booking service, som det ganske enkelt er dumt ikke at benytte. Sammenlign gerne selv priserne på hotellernes egne sider, men hvis du gerne vil have mest luksus for pengene, så brug dem. Hotels.com er en seriøs og professionel side, som garanterer din booking.

Se alle hoteller nær Kao San Road!

Bangkokguide.dk anbefaler:

Royal Hotel ★★★☆☆
Fremragende værdi for pengene! Royal Hotel er et charmerende ældre 3-stjernet hotel med en glamorøs fortid. Store og komfortable værelser, gå afstand til Grand Palace og Kao San Road, venlig betjening, pletfri rengøring og stor udendørs pool gør Royal Hotel til et rigtig godt valg, hvis du vil bo tæt på Bangkoks seværdigheder og samtidig bo i komfortabelt hotel med masser af charme og historie. Hotellet har restaurant, 24 timers room service og spa og massage.
Book nu med Agoda og spar op til 70%!
De Moc Hotel ★★★☆☆
Med en central placering nær Kao San Road og Grand Palace er De Moc Hotel et godt valg hvis du er ude efter gode faciliteter i et moderne, men gæstfrit hotel med konkurrencedygtige priser. Hotellet ligger ca. 5-10 minutters gang fra Kao San Road og har egen gratis Tuk Tuk til og fra. Hotellet har restaurant, bar, swimming pool med tilhørende poolbar og turist information. De Moc Hotel er et sikker valg hvis du vil bo godt og centralt, tæt ved de fleste turistattraktioner.
Book nu med Hotels.com og spar op til 70%!
Viengtai Hotel ★★★☆☆
Viengtai Hotel Near Khao Sarn har en udendørs pool, et fitnesscenter eller -rum og en børnepool. Trådløs internetadgang er tilgængelig i fællesområder (mod gebyr).
Et rigtig fint mellemklasse hotel med perfekt placering tæt på både turist attraktioner og Kao San Road.

Patpong Natmarked

Patpong var engang Bangkoks vildeste ‘red light district’, et levn fra tiden med amerikanske soldater på R&R fra Vietnam krigen. I flere årtier var denne gade i Silom kendt for vilde GoGo barer og ‘ping pong shows’ hvor meget lidt blev overladt til fantasien. I dag er Patpongs stripbarer mest blevet til turistattraktioner for par, som lige skal se krydse dem af på ‘to-see’ listen. Bangkoks egentlige sex industri er for længst rykket væk fra Patpong over til Soi Cowboy og Nana Plaza i Sukhumvit. Nu er gaden mest populær for det store natmarked der ruller ud når solen går ned.

Det er egentlig ikke fordi der er særligt gode shopping muligheder her, de fleste varer er typiske kopivarer og turist souvenirs, men atmosfæren og spændingen kan man ikke udsætte noget på. Især ikke hvis man lige er ankommet til Bangkok og endnu i massivt kulturchok.

Priserne og varernes kvalitet hænger ikke ret godt sammen, så husk at forhandle hårdt og pas på med at lade jer lokke til at se diverse ‘shows’, især dem der foregår på første sal af Gogo barerne. Det er sket før at besøgende har drukket et par øl eller drinks for så at få serveret en regning på flere tusinde baht og der er ikke tale om shows af samme kaliber som i Las Vegas.

Patpong nightmarket ligger på Soi Patpong, en sidegade til Silom road, lige ved siden Sala Daeng BTS station , men enhver taxi chauffør ved hvor det ligger.

Chatuchak Market (Weekend Market)

En gang var Chatuchak Weekend Market mest kendt blandt grossister og forhandlere i Thailand, men nu er dette berømte marked blevet et ‘must see’ for alle turister som besøger Bangkok. Markedets enorme størrelse og varierede udvalg af varer vil teste selv de mest erfarne shoppere – her kan du bogstaveligt talt shoppe til du ikke kan mere.

Dette 35 hektar store marked i det nordlige Bangkok er hjemsted for mere end 8000 boder. På en typisk weekend kommer der mere end 200.000 besøgende for at finkæmme boderne og de varer der tilbydes. Garvede shopping veteraner er enige om at næsten alt er til salg her, men ikke nødvendigvis til de bedste priser (se Pratunam Market). Men hvis du har en weekend i Bangkok, så må du ikke gå glip af en dagstur hertil. Du vil ikke blive skuffet!

Sådan finder du rundt på Chatuchak Market

Det kan næsten virke som en umulig opgave at “erobre” Chatuchak for nybegyndere, men du behøver ikke bekymre dig. Der er faktisk et system i kaoset, som hjælper dig med at navigere. En gågade omkranser hele markedet og herfra forgrener der sig en række sidegader ind i markedet som kaldes Soi 1, Soi 2, Soi 3 osv.

Disse gader er så igen indelt i sektioner, med 27 sektioner i alt, indelt efter kategorien af varer der er til salg. Du vil alligevel opdage at der sælges flere forskellige slags varer i hver sektion, men det er en god måde at holde styr på hvor man er.

Hvad er til salg?

Hvis du kan forestille dig det, så er det nok til salg på Chatuchak. Her vil du blive overrasket over det store udvalg af varer, lige fra en marokkansk lampe, en antik Thai træfigur, vintage Levi’s jeans, belægningssten eller i den eksotiske afdeling – en stor python slange. Og så fik vi kun nævnt et lille udvalg!

Selvom det er umuligt at nævne alle, kan valget af varer, der tilbydes på Chatuchak kan groft inddeles i 11 kategorier:

* Tøj & Accessories (afsnit 2-6, 10-26)
* Håndarbejde (afsnit 8-11)
* Keramik (§ § 11, 13, 15, 17, 19, 25)
* Møbler og boligmontering (sektioner 1,3,4,7,8)
* Mad og drikkevarer (punkt 2, 3, 4, 23, 24, 26, 27)
* Planter og haveredskaber (afsnit 3, 4)
* Kunst og Galleri (afsnit 7)
* Kæledyr og tilbehør (afsnit 8, 9, 11, 13)
* Bøger (afsnit 1, 27)
* Antikviteter og samleobjekter (afsnit 1, 26)
* Diverse og brugt tøj (afsnit 2, 3, 4, 5, 6, 22, 25, 26)

Når du køber varer på Chatuchak, særligt »antikviteter«, er det klogt at tage et par forholdsregler. Tjek dine varer grundigt for at se, om der er nogen skader, som mange fabrikker afviser og som derfor ender her. For ‘antikviteter’ gælder det at du ikke altid kan have tillid til sælgeren, når han fortæller dig, det er ægte. Det er bedre at medbringe en ekspert, medmindre du er tilfreds med, hvad du betaler for.

Tips til en god pris (forhandlingsteknik)

Chatuchak Weekend Marked er det perfekte sted for jagt på gode tilbud, selv om hvad du køber her nok ikke længere er blandt de bedste tilbud du kan finde. Så børst dine forhandlingsevner af og vær parat til at gå væk, når handlen ikke går din vej. Derefter skal du enten blive tilbudt en lavere pris eller blot finde de samme varer på en anden bås. Det hjælper også at øve dig lidt, før du rent faktisk begynder at købe. Bemærk, at en venlig attitude og et stort smil er dine bedste våben til at sikre den bedst mulige handel.

Hvordan får du mest ud af din shopping oplevelse?

Kun få mennesker der tager til Chatuchak ved præcis, hvad de ønsker, eller hvilken bod at gå til. Mange forventer at blive overrasket  tage på en rejse ind i labyrinten af boder. Oftest, ankommer shoppere med en idé om, hvad de vil købe, men bliver hypnotiseret af hvad de ser og ender med at gå hjem med mere end et par ekstra indkøbs poser.

Så det bedste råd er  at vælge et udgangspunkt og så bare følge dine instinkter, nyd oplevelsen og tag dine nye spændende fund med hjem.

Før du tager til Chatuchak

Det er realistisk at regne med, at du vil ende med at bruge mindst en halv dag her, så det er en god idé at forberede et par ting for at sikre, at din shopping oplevelse hos Chatuchak bliver så behagelig som mulig.

* Bær lyst og behageligt tøj, f.eks shorts og en t-shirt/tank-top
* Gå i komfortable sko, f.eks et par sneakers eller sandaler
* Beskyt dig selv mod solen, brug solbriller, hat og solcreme
* Medbring en rygsæk til opbevaring af din nyfundne skatte. Det anbefales, at du bærer din rygsæk på forsiden i stedet for på ryggen
* Have altid drikkevand på flaske med dig
* Medbring nok kontanter. De fleste sælgere accepterer ikke  kreditkort, og det kan være en lang tur til den næste ATM
* Pas på lommetyve og hold øje med dine ejendele
* Planlæg så du ankommer om morgenen, da det kan blive meget varmt og overfyldt om eftermiddagen
* Gratis kort over markedet kan fås hos i turistinformationen eller kioskerne i området

Hvordan kommer man til Chatuchak

Hop på skytrain (BTS) til Mo Chit station, afkørsel no. 1 og følg flokken, indtil du ser rækker af lærred boder, der sælger tøj. Drej til højre samtidig med at følge mængden, og du vil se en lille indgang, der fører ind på markedet (tøj afsnit).

En anden mulighed er at tage metroen (MRT) til Chatuchak Park station (exit nr.1), og følg derefter mængden indtil du ankommer til den lille indgang, der fører ind på markedet (tøj afsnit).

Markedet er åbent på lørdage og søndage, 09:00 – 18:00, og fredag 18:00 – 24:00.

Grand Palace og Wat Phra Kaew

Grand Palace er Bangkok’s største turistattraktion og en af de mest kendte i hele Thailand. Konge paladset og Wat Phra Kaew templet (hjemsted for smaragd buddhaen) er Thaierne’s helligste sted og henrykker millioner af turister hvert år.

Konge paladset er bygget i 1782 og var indtil for nylig kongefamiliens hjem og herfra styrede regeringen også. Grand Palace er en fantastisk rejse ind i Thailands historie og kultur, som kommer til udtryk i den imponerende arkitektur, sære statuer af fabeldyr og dæmoner, samt alle de små detaljer, som er det bedste eksempel på Thai kunst og håndværk.

Indenfor murene er Ramayana sagaen malet som fresko på væggene; Abeguden Hanuman, vilde dæmoner, smukke prinsesser, krigere i fuldt kampudstyr og elefanter. Ramayanaen er oprindeligt en Hindu saga, men er også meget vigtig i den Thailandske selvforståelse.

Resten af området omkring Grand Palace er fyldt med spændende bygninger, museum og selvfølgelig Wat Phra Kaew templet, hvor Smaragd-Buddhaen findes. Den er kun 75 cm høj, men dyrkes nærmest som en afgud og har været genstand for flere krige og plyndringstogter mellem Thai’er, Burmesere og Khmer’. Der hersker en særlig stemning af mystik og ærefrygt i templet.’

Buddha figuren er Thailands national maskot og et symbol på national stolthed, så følg retningslinjerne og tag skoene af udenfor.

I dag bruges Grand Palace kun til særlige lejligheder, religiøse og politiske, så der er adgang til det meste. Brug gerne 2 timer på at få set det hele, og lyt ikke til eventuelle touts udenfor, der påstår at paladset er lukket, det er det nærmest aldrig.

Next Page »