Banglamphu og Kao San Road

kao san roadSe vores anbefalede hoteller nær Kao San Road – Klik Her

Banglamphu er Bangkok’s historiske centrum, det var her europæiske skibe først lagde til, og det er her skiftende thailandske kongefamilier har boet i det majestætiske og imponerede Grand Palace. I 70’erne blev området ved Chao Praya floden verdenskendt som de rygsækrejsendes foretrukne base i Thailand og Syd-Øst Asien. Det var især den berømte gade Kao San Road som trak og her finder man stadig de billigste guesthouses i hele byen. I dag kæmper de oprindelige guesthouses med luksus boutique hoteller i kampen om at tiltrække mere velbeslåede ryksækrejsende, de såkaldte ‘flashpackers’, men skal man finde et værelse til 30 kr for en nat, ja så kan man stadig det!

Kao San Road dominerer selvfølgelig området, men det er også i Banglamphu at de fleste kendte seværdigheder ligger. I gå afstand finder man kongepaladset Grand Palace, Wat Pho templet, Det Gyldne Bjerg, Amulet Markedet og selvfølgelig Chao Praya floden.

Tæt på Grand Palace ligger Thailand’s ældste universitet Thammasat (Mahalay Thammasat), som var skuepladsen for massakren på Thailandske universitets studerende i 1976. Universitet er berømt i Thailand og har tradition for at være fritænkende og liberalt i et ellers meget fastlåst og traditionelt samfund. Silpakorn kunst universitet ligger også nærmest side om side med Thammasat og de to store universiteter sætter selvfølgelig et stort præg på hele området. Omkring universiteterne og i sidegaderne til Kao San er der derfor et utal af spændende og trendy barer, musiksteder, cafeer og kunstgallerier.

På den måde bliver sammensmeltningen af nyt og gammelt, Thai og udenlandsk, et symbol på netop det der gør Thailand unik. Her møder du Buddistiske munke på morgengang, rige unge Thaier med egen importeret bil, alverdens originaler og ryksækrejsende, studerende og hvem der ellers har forvildet sig til Kao San Road den aften. Kort sagt, så skal det opleves og når også de fleste turist attraktioner ligger her, så er det oplagt at starte turen med et par dage her.

Hoteller – Kao San Road og Banglampoo

Derfor skal du booke med Hotels.com:

Bangkokguide.dk anbefaler at booker dit hotel i Bangkok med Hotels.com. Det gør vi mest af en grund – prisen! Der er mange penge at spare hvis du booker gennem Hotels.com, ofte op til 50-70% på en overnatning. Hotels.com er en international hotel booking service, som det ganske enkelt er dumt ikke at benytte. Sammenlign gerne selv priserne på hotellernes egne sider, men hvis du gerne vil have mest luksus for pengene, så brug dem. Hotels.com er en seriøs og professionel side, som garanterer din booking.

Se alle hoteller nær Kao San Road!

Bangkokguide.dk anbefaler:

Royal Hotel ★★★☆☆
Fremragende værdi for pengene! Royal Hotel er et charmerende ældre 3-stjernet hotel med en glamorøs fortid. Store og komfortable værelser, gå afstand til Grand Palace og Kao San Road, venlig betjening, pletfri rengøring og stor udendørs pool gør Royal Hotel til et rigtig godt valg, hvis du vil bo tæt på Bangkoks seværdigheder og samtidig bo i komfortabelt hotel med masser af charme og historie. Hotellet har restaurant, 24 timers room service og spa og massage.
Book nu med Agoda og spar op til 70%!
De Moc Hotel ★★★☆☆
Med en central placering nær Kao San Road og Grand Palace er De Moc Hotel et godt valg hvis du er ude efter gode faciliteter i et moderne, men gæstfrit hotel med konkurrencedygtige priser. Hotellet ligger ca. 5-10 minutters gang fra Kao San Road og har egen gratis Tuk Tuk til og fra. Hotellet har restaurant, bar, swimming pool med tilhørende poolbar og turist information. De Moc Hotel er et sikker valg hvis du vil bo godt og centralt, tæt ved de fleste turistattraktioner.
Book nu med Hotels.com og spar op til 70%!
Viengtai Hotel ★★★☆☆
Viengtai Hotel Near Khao Sarn har en udendørs pool, et fitnesscenter eller -rum og en børnepool. Trådløs internetadgang er tilgængelig i fællesområder (mod gebyr).
Et rigtig fint mellemklasse hotel med perfekt placering tæt på både turist attraktioner og Kao San Road.

Grand Palace og Wat Phra Kaew

Grand Palace er Bangkok’s største turistattraktion og en af de mest kendte i hele Thailand. Konge paladset og Wat Phra Kaew templet (hjemsted for smaragd buddhaen) er Thaierne’s helligste sted og henrykker millioner af turister hvert år.

Konge paladset er bygget i 1782 og var indtil for nylig kongefamiliens hjem og herfra styrede regeringen også. Grand Palace er en fantastisk rejse ind i Thailands historie og kultur, som kommer til udtryk i den imponerende arkitektur, sære statuer af fabeldyr og dæmoner, samt alle de små detaljer, som er det bedste eksempel på Thai kunst og håndværk.

Indenfor murene er Ramayana sagaen malet som fresko på væggene; Abeguden Hanuman, vilde dæmoner, smukke prinsesser, krigere i fuldt kampudstyr og elefanter. Ramayanaen er oprindeligt en Hindu saga, men er også meget vigtig i den Thailandske selvforståelse.

Resten af området omkring Grand Palace er fyldt med spændende bygninger, museum og selvfølgelig Wat Phra Kaew templet, hvor Smaragd-Buddhaen findes. Den er kun 75 cm høj, men dyrkes nærmest som en afgud og har været genstand for flere krige og plyndringstogter mellem Thai’er, Burmesere og Khmer’. Der hersker en særlig stemning af mystik og ærefrygt i templet.’

Buddha figuren er Thailands national maskot og et symbol på national stolthed, så følg retningslinjerne og tag skoene af udenfor.

I dag bruges Grand Palace kun til særlige lejligheder, religiøse og politiske, så der er adgang til det meste. Brug gerne 2 timer på at få set det hele, og lyt ikke til eventuelle touts udenfor, der påstår at paladset er lukket, det er det nærmest aldrig.

Kao San Road Guesthouses

Kao San Road er Bangkok’s backpacker område og her finder du det absolut største udvalg af billige hoteller og guesthouses. Der er noget for enhver smag og alle budgetter.

Fra helt enkle og meget spartanske guesthouses til hoteller med masser af luksus. Der er alligevel langt flest guesthouses og det er disse som er udgangspunktet for mange ryksækrejsende. Her kan man lade op, slappe af og planlægge den videre rejse i selskab med andre backpackere fra hele verden.

Det er en rigtig god måde at starte rejsen på med en blød landing i Thailand’s fremmedartede kultur. Kao San Road er et sted som er helt sit eget og som ikke findes andre steder; det i sig selv er et besøg værd.

Hvis du gerne vil vide lidt mere om hvordan du finder det rigtige guesthouse, så læs videre, så er du ikke helt uforberedt når du ankommer!

Et ‘guesthouse’ adskiller sig fra et budget hotel på flere områder, selvom grænserne nogen gange er lidt flydende. Et klassisk guesthouse, som der bliver færre af, er oftest drevet af en familie i en tidligere beboelsesejendom og har en række spartanske rum, ofte med fælles bad og toilet. Nyere guesthouses kan være en del af en kæde eller bare ejet af flere private ejere. Guesthouses har stort set altid et større fællesareal, hvor gæsterne kan få noget at spise fra køkkenet, slænge sig i sofaer, læse bøger, se dvd film på lærred eller bare hænge ud og snakke med hinanden. Derudover kan der være kæmpe forskel på stemningen og temaet fra det ene guesthouse til det andet, og det er også en del af charmen. Det svarer lidt til et vandrehjem eller hostel i Danmark.

Det koster det:

Prisen på et værelse afhænger af beliggenhed, faciliteter, højsæson/lavsæson og popularitet. Du får for det meste hvad du betaler for:

Under 200 baht:

Selv for rejsende på meget små budgetter er der plads at få på Kao San Road. De aller billigste værelser på Kao San Road starter omkring 150 baht (25 kr.) pr. nat. For så beskedent et beløb skal man heller ikke regne med ret meget. Guesthouse værelser op til 200 baht indeholder kun det aller mest nødvendige: En seng og en vifte, og det er så det. Toilet og bad deles med resten af værelserne og man skal ikke regne med rent sengetøj eller en madras uden kryb. Det kan godt gå an, hvis du ikke er kræsen og gerne vil have at pengene slår til i en længere periode. En del af de rigtig billige steder er gamle levn fra en svunden tid, med tynde vægge, åbne lofter ind til naboen og en følelse af at være transporteret tilbage i tid til 60’erne, hippier og Vietnam krigen. Se billedet nedenunder for et eksempel:

Guesthouse Kao San Road

250 – 350  baht

I mellemklassen af guesthouses finder vi de fleste muligheder. Her afhænger det meget af hvor du indlogerer dig. Oftest får du stadigvæk kun en vifte og ikke aircondition, men omkring de 300-350 baht får man ofte eget bad (med varmt vand) og toilet, nogen gange endda et meget lille TV. Guesthouses i denne prisklasse tilbyder også rengøring og rene lagner der skiftes hver anden dag eller oftere. De fleste guesthouses på Kao San Road falder ind under denne kategori. Her finder du også oftest et stort fællesareal med restaurant, film på dvd, internet cafe, sofaer og puder til at slænge sig i og muligheden for at arrangere udflugter.

Guesthouse Kao San Road

350 – 550 baht

I øverste kategori af guesthouse værelser får du lidt mere. Måske er der et par møbler, TV, en god seng og minibar, men vigtigere er at der er aircondition. Det bliver rigtig varmt om natten i Bangkok!

Guesthouse Kao San Road

Der ligger de:

Man behøver ikke gå langt i hele Kao San Road området for at finde et guesthouse, de er alle steder, men især på selve Kao San Road, Rambuttri Road og Phra Athit Road. De guesthouses der ligger på Kao San Road og i de små gyder, har selvfølgelig den fordel at de ligger midt i festen, men tilgengæld skal man så ikke regne med ret meget nattero. Der bliver færre og færre klassiske guesthouses på Kao San eftersom disse må vige for rigtige hoteller til ‘flashpackerne’. Soi Rambuttri (Rambuttri Road) er en gade der ligger tæt på Kao San Road og er blevet meget populær. Du kan læse mere på svensk på resa till Thailand. Det skyldes især de mange gode guesthouses, barer og restauranter og så at der ikke er så meget kaos og larm. Det er nok her de fleste vil foretrække at bo. Thanon Phra Athit er den vej der ligger ned til Chao Praya floden og Phra Arthit fortet. Her finder du de fleste af de aller billigste og mindste guesthouses. Der ligger også en del barer og spisesteder som er populære bland det lokale universitetsstuderende fra Thammasat University. Her er langt mere stille end de to andre gader, tilgengæld er det ret spartanske forhold. Se kortet nedenunder for at få et overblik: