Skal du på dykkerferie i Thailand? Læs med her og få gode tips til, hvad du skal huske at have med
Hvis du har dykket før, så ved du måske hvilke ting, der er svære at undvære på en dykkerferie. Der skal tages nogle andre forholdsregler og tænkes nogle andre tanker, i forhold til hvis man blot skulle på en ferie over vandet. Vi giver dig et bud på 6 af disse ting!
1. Dykkermaske
Uden en dykkermaske kommer du ikke særlig langt. Dykkermasken er en nødvendighed, for at du kan blive under vandet i længere tid, idet den udover at sørge for at du ikke får vand i øjnene også er medvirkende til, at du kan trække vejret sammen med din iltflaske.
2. Dykkerlygte
Solens stråler rækker ikke langt ned i det dybe, mørke vand, og er du interesseret i at se og opleve den fantastisk smukke natur dernede, så kommer du ikke udenom en dykkerlygte. Du kan både vælge mellem en håndholdt dykkerlygte eller en dykkerlygte, der sidder fast på dit håndled, så det er nemmere for dig at udforske den skønne verden i det blå.
3. Handsker
At udforske under vandet skal være sjovt, og det skal derfor også gerne være sådan, at man ikke har lyst til at komme op igen. Det kan man dog hurtigt få, hvis ikke man har handsker på, for så kan dykningen hurtig blive en rigtig kold fornøjelse! Ligeså vel som en våddragt holder din krop varm og derfor er obligatorisk, så er handsker også, med mindre vandet er meget lunt. Dog skal du huske på, at vandet falder en del i temperatur, jo længere ned du kommer – også på varme destinationer.
4. Kniv
Det kan være en rigtig god idé at medbringe en kniv under vandet. Denne kan både vise sig gavnlig, hvis du skulle sidde fast i fx et net, men også en aflivning af en fisk til aftensmaden kan være nødvendig – og velsmagende ikke mindst. Sørg for at finde en der ikke ruster, og overvej også om du har brug for en knivstrop, så du ikke taber den undervejs.
5. Drybag
Det er ikke alle ting, der har godt af at blive våde. I stedet for at lade dem blive på land, hvilket heller ikke altid er en mulighed, så er det muligt at spænde dem fast på ryggen med en drybag, samtidigt med at du slipper for våde ting. En drybag er 100% vandtæt og fås i flere forskellige størrelser, bl.a. 15, 30 og 100 L.
Vandtæt kamera
Du har super spændende og ikke mindst fascinerende øjeblikke at se frem til, når du skal på dykkerferie, og du vil med sikkerhed også se noget under vandet, som du ønsker at mindes om engang om mange år eller vise til børnene. Et vandtæt kamera er langt fra obligatorisk, men det kan være en rigtig fed ting at have med, så du altid har muligheden for at skyde nogle gode billeder og dele dine oplevelser.
Med ønsket om en rigtig god fornøjelse!