Forsinket fly til Thailand – Sådan får du 4.500 kroner i kompensation
Når du flyver ind eller ud af EU – som du gør, når rejser mellem Danmark og Thailand – får du som udgangspunkt ret til erstatning ved mere end 3 timers forsinkelse.
Det er kun, hvis flyselskabet ikke er skyld i aflysningen eller forsinkelsen af flyet, du ikke får erstatning. Det er tilfældet hvis vejret er dårligt eller den thailandske militærjunta har lukket ned for Suvarnabhumi Lufthavn i Bangkok.
Hvis det er fordi flyet har tekniske problemer, der mangler piloter eller der bare er kø, så er det flyselskabets problem – og så har du ret til kompensation.
De nærmere regler – der følger af EUC-261 i den store EU-lovjungle – kigger vi mere på her:
Udenfor EU – 3 timer giver 4.500 kroner
Når du flyver i, ind i eller ud af EU, så får du ret til kompensation for flyforsinkelse ved mere end 3 timers forsinkelse (kilde: billigeflybilletter.dk/flyforsinkelse).
Kompensation på så lange ture er 600 euro per passager – omregnet til dansk kurs svarer det cirka til 4.500 kroner.
Er I en familie på 4 personer ude at rejse, vil det således give op til 18.000 kroner i kompensation for jeres forsinkelse.
Kompensationen er den samme, uanset om I er 3 timer forsinket, 12 timer forsinket eller flyet helt er aflyst. Hvis flyet er aflyst og I er nødt til at overnatte og vente til et nyt fly, har I også ret til at få betalt overnatning og forplejning af flyselskabet – udover kompensationen.
Slåskamp med flyselskabet
Flere flyselskaber gør hvad de kan for at undgå at betale kompensation. Især Norwegian, EasyJet og TAP Portugal er kendt for dette.
Hvis du sender dit krav efter EU-reglerne kan du derfor opleve at sagen bliver syltet og forsøgt glemt.
Derfor er der opstået virksomheder i Danmark og resten af EU, der lever af at hjælpe dig med at få den retmæssige kompensation hjem. Det er blandt andet Flyhjaelp, Airhelp og flere. Du kan finde en samlet liste på billigeflybilletter.net.
Selskaberne tager oftest mellem 20 % og 33 % for at hjælpe dig med at få dine penge hjem. Til gengæld får du rent faktisk pengene – og 75 % af noget er som bekendt bedre end 100 % af ingenting.
Gælder ikke ved mellemlanding udenfor EU
Vær opmærksom på at reglerne for flyforsinkelse alene gælder til og fra lufthavne i EU.
Hvis du flyver til Bangkok med fx Qatar Airways eller Emirates, er det almindeligt, du mellemlander i Qatar eller Dubai først.
På rejsen fra Københavns Lufthavn til Qatar og Dubai er du dækket af EU-reglerne. En forsinkelse på mere end 3 timer vil således her give kompensation.
Men hvis du er forsinket mellem Dubai og Bangkok, er du ikke dækket af reglerne, da det er to lufthavne udenfor EU.
Du kan løse dette i problem i praksis ved at flyve direkte mellem Københavns Lufthavn i Kastrup og Suvarnabhumi i Bangkok. Dette tilbyder lige nu:
- Norwegian
- Thai Airways
- Og SAS
Af de 3 mulighederne er Norwegian som regel den billigste løsning – til gengæld har især Thai Airways, der som SAS er en del af Star Alliance, flest afgange.
God rejse!