Damnoen Saduak – Flydende Marked

Det flydende marked i Bangkok blev verdenskendt efter at det blev brugt i en legendarisk James Bond scene. Det var her, at Roger Moore fræsede rundt i en longtail boat i jagt på skurke. I dag er det en stor turistattraktion i Bangkok-området på trods af at markedet faktisk ligger  Samut Songkhram, en times kørsel sydvest for byen.

Det flydende marked (i Bangkok) består af en række små kanaler, fyldt af små både som styres af listige Thai damer altid klar til at sælge deres varer og kæmpe for den bedste position med konkurrenterne. Markedet er varmt, fugtigt og travlt, men utrolig sjovt!

I dag er der flere turister end handlende fra lokalbefolkningen på markedet, men det er stadig en uforglemmelig oplevelse. Bådene er stablet højt med en enorm mængde af produkter, fra frugt og grøntsager til kunsthåndværk. Hvis man bliver småsulten, er der noodle-båd, komplet med komfur og krydderier.

De fleste besøgende på Bangkoks Floating Market vælger at deltage i en organiseret tur snarere end at finde vej selv. Mens det selvfølgelig er muligt selv at finde vej, så er det meget nemmere at booke en tur.  Besøgende bør være opmærksomme på, at markedet åbner kl 06:30 og slutter omkring 10:00. Efter 08:00, bliver markedet utroligt travlt.