Hotel Bangkok – Hvor skal man bo i Bangkok?

Et af de spørgsmål man hører rigtig ofte er “Hvor skal vi bo i Bangkok?”, og det er jo et rigtig godt spørgsmål, når nu man ikke kender byen. Det er ikke let at give et svar der passer til alle, hvor du skal bo i Bangkok afhænger nemlig meget af hvad du vil opleve og af dit budget. Bangkokguide.dk anbefaler alligevel de fleste at lede efter et hotel i et af følgende områder: Kao San Road, Silom, Riverside, Siam Square eller Sukhumvit. Der er også fine hoteller andre steder, men de nævnte områder er dem som ligger mest centralt og som er mest velegnet til turister. Nedenunder har vi skrevet lidt om hvad de enkelte områder byder på af hoteller, shopping og oplevelser. Så kan I vælge et hotel der passer perfekt til jer.

Når du skal booke hotel i Bangkok, så kan det rigtig godt betale sig at gøre det online. Hos Bangkokguide.dk anbefaler vi den internationale service Hotels.com fordi de næsten altid er billigst (nogle gange op til 50-70%), og så er de professionelle og du kan stole på dem. Forskellen på at booke online gennem dem eller at booke gennem hotellet er ret stor. Ofte kan man opgradere en stjerne for samme prise. For eksempel kan du bo på et 5 stjernet hotel men kun betale for et 4 stjernet, eller bo på 3 stjerner for hvad et godt guesthouse ville koste. Især på de 5 stjernede hoteller får man fantastisk meget for pengene i Bangkok. For hvad det mindste hotelværelse i København koster, får du i Bangkok en stor og luksuriøs suite – hvis du vel og mærke booker med rabat online. Det kan varmt anbefales at forkæle sig selv med en dag eller to på en af disse hoteller.

Sukhumvit:

Bangkoks ene turist centrum (det andet er Kao San Road). Sukhumvit er navnet på Bangkoks hovedvej der strækker sig fra Siam (centrum) syd over helt til Pattaya. Sukhumvit fra Soi 1 hele vejen til omkring Sukhumvit Soi 33 er fyldt med hoteller, restauranter, shopping, natklubber og underholdning. Der er noget for enhver smag. Sukhumvit er det sikre valg, hvis man vil bo tæt på BTS skytrain og samtidig have alle muligheder indenfor gå afstand. Flere af Bangkoks bedste hoteller ligger her, men der er også budget hoteller.

Se Bangkokguide.dk’s hotel anbefalinger på Sukhumvit Road her!

Siam Square:

Området omkring Siam Square er nok det tætteste man kommer på centrum i Bangkok. Her ligger de store shopping centre og de to BTS ruter mødes på netop Siam BTS station. Chulalongkorn University er Bangkoks mest prestigefulde universitet og derfor er hele området ungt, trendy og progressivt. Der er flere gode hoteller i alle prisklasser i området. I forhold til Sukhumvit eller Kao San Road er Siam Square et godt sted at bo, hvis man vil bo helt centralt med masser af shopping lige i nærheden.

Se Bangkokguide.dk’s hotel anbefalinger på Kao San Road her!

Kao San Road:

Kao San Road er navnet på den berømte backpacker gade i Bangkok (set i filmen ‘The Beach’), men området byder også på de fleste af Bangkoks turistattraktioner som Kongepaladset og Wat Pho templet. De fleste hoteller her er guesthouses eller mellemklasse hoteller til rimelige priser. Kao San Road ligger ikke så godt til i forhold til resten af Bangkok, og især shopping mulighederne, da der ikke er hverken Skytrain eller Metro. Bo her, hvis i gerne vil bo billigt og samtidig have kort afstand til seværdigheder og natteliv.

Se Bangkokguide.dk’s hotel anbefalinger på Kao San Road her!

Riverside:

Langs Chao Phraya floden ligger Bangkoks absolut mest luksuriøse hoteller. Perlen blandt dem alle er det hæderskronede Mandarin Oriental Hotel, hvor kongelige, filmstjerner, berømte forfattere og statsoverhoveder har boet, men også de 5 stjernede  Millenium Hilton, Sheraton, Shangri La ligger her. Centre Point Silom billigere og et rigtig godt valg. Riverside strækker sig fra Kao San Road i nord til Sathorn i syd og ligger centralt til både Bangkoks turistattraktioner, Skytrain, Chinatown og shopping. Udsigten fra altanen eller restauranten ved flodbredden er alle pengene værd.

Se Bangkokguide.dk’s hotel anbefalinger til Riverside her!